Index
Mest fra person til person, men giver kun infektion ved resistenssvækkelse. MRSA er som andre Stafylokokker en naturlig del af bakteriefloraen på vores hud og slimhinder. Kun hvis den naturlige barriere (hud og slimhinder) bliver beskadiget eller svækket, vil de trænge ind i organismen og medføre infektion. De mest alvorlige tilfælde ses på kirurgiske hospitalsafdelinger, hvor infektioner kan sprede sig med karakter af en epidemi, hvis der ikke er styr på hygiejne og smittebeskyttelse. De fleste mennesker bliver smittet ved direkte kontakt til andre raske mennesker, såkaldte sunde smittebærere. Bakterien kan overleve i måneder i f.eks. sengetøj, møbler og husstøv.

Methicillin – Resistente Stafylokokkus Aureus (IKKE multiresistente Staff. aur.) MRSA er alene defineret ved, at de er resistente overfor Methicillin og andre almindelige penicilliner, der normalt bliver brugt til at bekæmpe Stafylokokker med. Derfor findes der flere andre muligheder for behandling. Også selv om stafylokokkerne skulle være resistente over for flere lægemidler.

Man kan anvende de antibiotika, bakterien ikke er resistent over for. Der findes andre antibiotika, som bakterien ikke er resistent over for bl.a. vancomycin. Danske forskere er også langt fremme med udvikling af lægemidler, der kan blokere bakteriernes resistensmekanisme. Allerede i dag kan sundhedsstyrelsen give dispensation til brug af sådanne resistensblokerende midler (f.eks. Thioridazin).

Nej! MRSA er alene defineret ved, at de er resistente overfor Methicillin og andre almindelige penicilliner, der normalt bliver brugt til at bekæmpe Stafylokokker. Derfor findes der flere andre muligheder for behandling. Også selv om de skulle være resistente over for endnu flere lægemidler.

Antibiotika bør anvendes med omtanke - ikke nødvendigvids ved mindre forbrug. Mængden af forbrugt antibiotika i landbruget og til mennesker er ikke afgørende. I såvel human som veterinær praksis er for tidligt afsluttede behandlinger formentlig det største problem. Det afgørende er om forbruget sker i overensstemmelse med faglig medicinsk viden om smitstoffer, patient og miljø. Det er derfor vigtigt, at lægens ordination af antibiotika følges korrekt, hvilket nærmest er undtagelsen i dag. Det er også her væsentligt, at være opmærksom på, at alle bakterier ikke er lige tilbøjelige til at udvikle resistens over for alle antibiotika. I husdyrproduktionen, og især i svineproduktionen er det vigtigt at alle smittede dyr behandles i samlet flok, så det samlede smittepres reduceres. Kun derved kan balancen genoprettes, så dyrenes egen modstandskraft kan holde dyret sygdomsfri. Hvis denne balance ikke etableres, vil infektionen blusse op igen, med forøget risiko for resistensudvikling.

MRSA CC398 (svine-MRSA) kommer oprindeligt fra mennesker. MRSA CC398 stammer fra den humane Stafylokok CC398, der har tilpasset sig forholdene hos svin, og herefter blevet resistent over for tetracyclin og siden methicillin. MRSA CC398 blev første gang påvist i Holland og Frankrig i 2005 hos både svin og folk, der arbejdede med svin. Siden har bakterien bredt sig til det meste af verden, og i 2007 blev den første gang fundet i Danmark. På dette tidspunkt kunne man påvise bakterien i 60 – 80 % af alle svinebesætninger i Holland.

Nej, MRSA CC398 er opstået i udlandet og har bredt sig til Danmark efter at have udviklet resistens. MRSA CC398 stammer fra den humane Stafylokok CC398, der har tilpasset sig forholdene hos svin, og herefter blevet resistent over for tetracyclin og siden methicillin. MRSA CC398 blev første gang påvist i Holland og Frankrig i 2005 hos både svin og folk, der arbejdede med svin. Siden har bakterien bredt sig til det meste af verden, og i 2007 blev den første gang fundet i Danmark. På dette tidspunkt kunne man påvise bakterien i 60 – 80 % af alle besætninger i Holland.

MRSA CC398 har ikke kun bredt sig ved smitte fra grise. De fleste har fået bakterien ind i besætningen ved indkøb af dyr fra andre besætninger. Det kan dog ikke være den eneste smittevej, da meget lukkede SPF-avlsbesætninger, der alene indkøber ”rene” dyr, også er blevet smittet. Da CC398 oprindeligt stammer fra mennesker, er smitte fra staldpersonale, der tidligere har arbejdet i smittede besætninger, derimod en oplagt mulighed. Dette understøttes af norske erfaringer. Da personalet i mange svinebesætninger i dag kommer fra udlandet, vil nationale grænser ikke kunne hindre smittespredningen. Derfor kan en begrænsning af antibiotikaanvendelsen i danske besætninger, ikke forventes at bremse udbredelsen af MRSA CC398.

Nej. Når en bakterie er blevet resistent, fortsætter den med at være det i en periode. MRSA CC398 havde allerede inden den blev importeret til Danmark udviklet resistens mod Methicillin. Den eksplosive udbredelse, som MRSA CC398 har haft i svineproduktionen i såvel Danmark som i udlandet viser, at den er ekstremt smitsom over for svin. Derfor vil anvendelsen af antibiotika i besætningen ikke have nogen som helst indflydelse på, om svinene i besætningen bliver smittet eller ej. Erfaringsvis vil bakteriens resistens fortage sig efter en tid, i takt med at konkurrencen mellem de forskellige bakterier i dyrene kommer i indbyrdes balance. Hvor hurtigt dette sker, påvirkes af bl.a. antibiotikaanvendelsen i besætningen.

Ingen har hidtil med sikkerhed kunnet stoppe udbredelsen fra besætning til besætning. Da MRSA CC398 har kunnet sprede sig til avlsbesætninger i SPF-systemet, der har ekstrem effektiv smittebeskyttelse, kan man konkludere, at der er andre smitteveje end fra svin til svin. Det er ikke klarlagt, hvor mange forskellige dyrearter, der kan huse den, men alt tyder på, at mennesker og svin smitter hinanden indbyrdes. Derfor ville en effektiv begrænsning af udbredelsen også kræve, at alle mennesker (og måske andre levende væsener), som svinene kommer i kontakt med, blev holdt adskilt fra omverdenen. Da MRSA lever på dyrenes slimhinder uden at give anledning til nogen tegn på sygdom, vil det være vanskeligt at skelne MRSA-besætninger fra rene besætninger. Man vil derfor vanskeligt kunne opdage genindførsel af bakterien i en besætning med almindelige tests (blodprøver, slagtefund, gødningsprøver etc.) før smitten er blevet viderebragt.

Intet tyder på, at økologisk produktion vil kunne bremse udbredelsen af MRSA CC398. Forestillingen om at økologisk produktion skulle kunne hindre udbredelsen af MRSA, bygger på den fejlslutning, at antibiotikaanvendelsen i danske svinebesætninger har indflydelse på udbredelsen af MRSA i Danmark. MRSA CC398 havde allerede inden den blev importeret til Danmark udviklet resistens mod Methicillin. Den eksplosive udbredelse MRSA CC398 har haft i svineproduktionen i såvel Danmark som i udlandet viser, at den er ekstremt smitsom over for svin. Derfor vil anvendelsen af antibiotika i besætningen ikke have nogen som helst indflydelse på, om svinene i besætningen bliver smittet eller ej. Erfaringsvis vil bakteriens resistens fortage sig efter en tid, i takt med at konkurrencen mellem de forskellige bakterier kommer i indbyrdes balance. Hvor hurtigt dette sker, påvirkes af bl.a. antibiotikaanvendelsen i besætningen. Med hensyn til den ydre smittebeskyttelse, vil dyrene i økologiske besætninger formentlig være mere udsatte for smitte, når de er på friland. Hvor udsatte de rent faktisk er, ved vi ikke, da vi endnu ikke ved, hvor mange dyrearter, der vil kunne overføre MRSA CC398. Konklusionen må være, at økologisk produktion på ingen måde ser ud til at kunne bremse udbredelsen af MRSA CC398.

SPF-systemet vil kun delvis kunne beskytte mod introduktion af MRSA i besætningen. - Der skal mere til. SPF-systemet er udviklet til at holde en række væsentlige sygdomme, der kun angriber svin, ude af produktionen ved at afskære al kontakt til svin med ukendt sundhedsstatus. Da MRSA CC398 også smitter mellem mennesker og svin indbyrdes, må man også indføre adskillelse af staldpersonalet og andre mennesker. (Se også: Hvordan kan man stoppe udbredelsen hos svin?)

Med vores nuværende viden, er der ikke nogen hurtige løsninger for at slippe af med MRSA CC398. Når en besætning er blevet gennemsmittet med en ny bakterie, vil der gradvis opstå en ny balance mellem alle de konkurrerende bakterier i miljøet. I dette tilfælde på grisenes hud og slimhinder. Efterhånden vil bakteriernes egenskaber tilpasse sig konkurrenceforholdene og erfaringsmæssigt vil antibiotikaresistensen på et tidspunkt forsvinde. Hvor hurtigt dette sker afhænger bl.a. af hvordan man anvender antibiotika i besætningen. Resistensen vil således hurtigst forsvinde med en fagligt korrekt antibiotikaanvendelse, der er individuelt tilpasset forholdene i den enkelte besætning. Det har formentlig også betydning, hvordan medicinen administreres. Når det drejer sig om bakterier på dyrenes slimhinder vil fodermedicinering formentlig have større indflydelse på resistensudviklingen, end medicinering via drikkevand og injektion, da støv fra foderet lettere kommer i kontakt med bakterierne på dyrenes slimhinder. I Norge har man forsøgt at udrydde MRSA CC398 ved at slå de pågældende besætninger ned. Det er dog ikke lykkedes. Da den norske produktion er lille og spredt, vil det muligvis lykkes i en kortere periode at holde landet fri for MRSA CC398. Det vil give dem mulighed for at indføre importrestriktioner, men smitten vil med stor sandsynlighed blive indført igen fra mennesker eller dyr.

MRSA CC398 overføres vanskeligere end andre Stafylokokker og er mindre tilbøjelig til at medføre infektion. Da MRSA CC398 oprindeligt er en human Stafylokok, er det ikke underligt, at den også kan smitte mennesker. Ved den mutation, der gjorde den ekstremt smitsom over for grise, blev den samtidig mindre smitsom over for mennesker. Den blev også mindre tilbøjelig til at medføre sygdom end det var tilfældet før mutationen. Det kan derfor konkluderes, at sandsynligheden for at få en sygdomsfremkaldende infektion af MRSA CC398 er væsentligt mindre end for de egentlige humane Stafylokokker, der findes almindeligt på menneskers hud og slimhinder. I de relativt få til fælde, hvor infektion med MRSA CC398 har medført alvorlig sygdom, har man ikke kunnet bruge almindelig penicillin, men har i stedet været nødt til at anvende andre lægemidler. De gammelkendte MRSA-bakterier på sygehusene er mere smitsomme og giver lettere infektioner end MRSA CC398. De få tilfælde, hvor man har fundet infektion med MRSA CC398 i blodet hos patienter efter døden, har der i alle tilfælde været tale om patienter, der var stærkt svækkede af anden alvorlig sygdom. Der er ikke i nogen af disse tilfælde søgt om dispensation til anvendelse af resistensblokerende midler (f.eks. Thioridazin).

Man har indtil nu kun set svækkede patienter med anden alvorlig sygdom dø med MRSA CC398 i blodet. De få (5) tilfælde, hvor man har fundet MRSA CC398 i blodet hos patienter efter døden, har der i alle tilfælde været tale om patienter, der var stærkt svækkede af anden alvorlig sygdom. Der er ikke i nogen af disse tilfælde søgt om dispensation til anvendelse af resistensblokerende midler (Thioridazin).

Ved indlæggelse på kirurgiske afdelinger testes alle patienter i risikogruppen for MRSA. Derfor testes alle, der har haft kontakt til svin. Da kun relativt få patienter i øvrigt har haft kendt smittefarlig kontakt til MRSA, finder man langt færre patienter med andre typer MRSA. Dertil kommer de tilfælde, hvor patienterne får MRSA fra sygehusmiljøet. Når alle med kontakt til svin testes, finder man næsten alle smittebærere med netop MRSA CC 398. Sådan kan man ikke gøre med de andre (og langt farligere) MRSA-typer, da man ikke kan udpege en konkret risikogruppe. Derfor finder man en langt mindre andel, af dem der bærer de farlige MRSA-typer.


Mangler du svar på dit spørgsmål eller vil du gerne have oplysningerne dokumenteret, er du meget velkommen til at skrive til os på mrsa@abildgaardkredsen.dk

Så hjælper du os med at gøre denne side endnu bedre.

Links:

MRSA-ekspertgruppens rapport

Sundhedsstyrelsen om MRSA

SSI om MRSA

SSI faktaboks

Artikler om MRSA

Titel Kilde Forfatter(e) (i alfabetisk rækkefølge) Udgivelsestidspunkt Download Del
De ustyrlige gener og deres markedsføring! DVT 05 2016 Jens Laurits Larsen Dr. med. vet. Professor (E)
Maj 2016 Download PDF
På nuværende tidspunkt kan vi behandle MRSA med antibiotika, der allerede er på markedet! DVT 15 2015 Jette E. Kristiansen Speciallæge og dr.med
Jens Laurits Larsen Dr. med. vet. Professor (E)
Søren Nielsen Dyrlæge
Nov. 2015 Download PDF
MRSA: Problematik og løsninger DVT 13 2015 Jens Laurits Larsen Dr. med. vet. Professor (E)
Sep. 2015 Download PDF
Dræberbakterier kan overlistes LandbrugsAvisen Jette E. Kristiansen Speciallæge og dr.med
Jens Laurits Larsen Dr. med. vet. Professor (E)
Jan. 2015 Download PDF
Pensionerede dyrlæger vil have dyrlæger ind i MRSA-debatten Landbrugsavisen Lotte Haubroe Journalist
Dec. 2014 Download PDF
MRSA og andre "dræberbakterier" - skal vi nu være bange? Aktuel Naturvidenskab Jette E. Kristiansen Speciallæge og dr.med
Jens Laurits Larsen Dr. med. vet. Professor (E)
Søren Nielsen Dyrlæge
Nov. 2014 Download PDF
Staphylococcus aureus host adaption and emergence of methicillin resistance in livestock Mbio. Asm. Orig. vol. 3, 1-6 Price et al.
Feb. 2012 Download PDF