Hvem er vi

Abildgaard Kredsen er en gruppe af dyrlæger som har været beskæftiget inden for forskning, undervisning, praksis, levnedsmiddelkontrol og industrien. Praktiserende dyrlæger inden for alle dyrearter, kød- og levnedsmiddelkontrollen, medicinalindustrien er med, samt samarbejdspartnere inden for human -medicin og biologi. Det fælles mål er at genetablere et veterinært stade på internationalt niveau.

Vores mission

Abildgaard Kredsen vil arbejde for at genskabe en Veterinærskole, der kombinerer veterinæruddannelsen og det veterinære beredskab.

Abildgaard Kredsen vil som tænketank og debatforum oprette et ekspertpanel, der har den veterinære faglige indsigt, som er nødvendige for at kunne bidrage konstruktivt til debatten om de kontroversielle emner, som belaster og underminerer hele veterinærområdet.

Abildgaard Kredsen vil arbejde for, at faglig ekspertise og viden opprioriteres og beskyttes som ubestridte værdier.

Baggrund

Fra P. C. Abildgaards oprettelse af Veterinærskolen på Christianshavn (1773) til 1992 – 2000 blev Danmarks veterinære felter ledet af veterinærer.

I 1992 blev reminiscensen fra Abildgaards Veterinærskole ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Veterinærvidenskabelige Fagråd, erstattet af et Kollegium for Husdyrbrug- og Veterinærvidenskab (HV-Kollegiet) med minimal indflydelse. Det blev i 2003 afløst af Akademisk Råd, hvor den veterinære indflydelse blev totalt udvandet.

1999 blev Veterinærdirektoratet (oprettet i 1932) opslugt af det, der blev til Fødevarestyrelsen. I den forbindelse forsvandt dets netværk kredsdyrlægeembederne (14), som med lokalkendskab var vigtige i bekæmpelsen af mildere og ondartede smitsomme sygdomme samt varetagelse af sager om mishandling og vanrøgt af dyr.

Stadsdyrlægerne og deres laboratorier (33) blev ligeledes ofret på omstruktureringens alter med tab af stor mikrobiologisk ekspertise og kendskab til lokale virksomheder. Der skulle have været oprettet 10 nye regioner med 40 “chefstillinger”, men alt strandede på økonomien Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) blev i 2002 sammenlagt med Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), og navnet blev Danmaks Veterinærforskning. Denne institution blev i 2004 sammenlagt med Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring og fik navnet Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Institutionen blev i august 2004 underlagt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og fik navnet Danmarks Fødevareforskning (DF). I stedet for ”Det Rådgivende Veterinære Forskningsudvalg” fik man en bestyrelse – og så var ordet, veterinær, fjernet. 1. Januar 2007 overtog Danmarks Tekniske Universitet (DTU) DF ved en meget besynderlig proces. Her blev institutionen til DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og Dianova A/S.

I 2007 forsvandt Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer. Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet, og veterinæruddannelsen endte i fakultetet KU SUND, som en minoritet (13%).

Disse uigennemtænkte omstruktureringer af alle veterinære felter har medført spredning og udtyndinger, der sammen med fyringer og nedlæggelser har undermineret ”Danmarks høje veterinære stade”. Det har fjernet et faglige fællesskab, der i 1900 tallet styrede og bekæmpede husdyrenes mildere og ondartede smitsomme sygdomme, stod for kød-, mælke- og levnedsmiddelkontrollen samt handlingsplaner for zoonoserne. Det er især fremprovokeret af, at ikke faglige ledelser mangler den fornødne indsigt og evner til at koordinere de veterinære discipliner. Det er paradoksalt, at samtidig med disse reduktioner og nedlæggelser af stillinger, har man øget optaget af studerende på veterinærstudiet til 180, hvilke øger undervisningspresser på en reduceret stab af undervisere og forskere. Administrativt har man udeladt dyrlæger i formulering af ”Hundeloven”, og det har været på tale at give Det Veterinære Sundhedsråd ”mundkurv” på. Alle veterinære toppositioner og ledende organer er væk. Kun en veterinærdirektør, der er styret af Fødevarestyrelsen er tilbage.

Historik

• P. C. Abildgaard opretter i 1773 Verdens 5. Veterinærskole på Christianshavn.
• Den Kongelige Veterinærskole indgik i 1858 i Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
• På professor C. O. Jensens initiativ oprettes i 1908 Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium, der i 1932 bliver til Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS).
• Ligeledes på professor C. O. Jensens initiativ (1926) oprettes Statens Veterinære Institut for Virusforskning, der placeres på øen Lindholm af hensyn til smittefaren.
• I 1949 oprettede SVS en afdeling i Aarhus, der senere tog sig af fjerkræ-, fiske-, pelsdyr- og vildtsygdomme.
• Den veterinære sektorforskning blev i 2002 samlet i Danmarks Veterinærinstitut.

De veterinære institutters skæbne er nævnt under afsnittet baggrund. Det er imidlertid vigtigt at nævne, at Dansk Veterinærhistorisk Samfund gennem sine publikationer har bevaret den veterinære historie, og på Veterinærhistorisk museum på campus KVL, hvis grundlag er skabt af Abildgaard, kan man studere vor metiers historie.

Bevarelsen af den veterinære historik og kultur bør diskuteres I Abildgaard Kredsen, idet det er en kendsgerning, at den nuværende undervisning ikke har plads til den slags unødvendig viden.